23948sdkhjf

Møbelbutik hjælper kræftramte børn

Direktør Sussie Holm-Hansen fra Casanova satte seks 7’er stole på auktion til fordel for Børnecancerfonden. En syvende stol er lige på trapperne.
Sussie Holm-Hansen, direktør for Casanova i Nørregade i Ringsted, har henover sommeren været primus motor for et projekt, som skulle indsamle penge til Børnecancerfonden.

Seks 7'er stole, designet af Arne Jacobsen, har gennemgået en forvandling og er blevet malet af syv kendte danskere. En syvende og sidste stol er på trapperne. Og der er store forventninger til, hvad denne stol kan indbringe til fonden.

De syv kendte danskere, som har malet stolene er: Bubber, Rasmus Berg, Silas Holst, Eva Kruse og Christian Fuhlendorff, samt Michelle Hvid og Trine Panum Kjeldsen, som har været sammen om at male en stol.

I uge 43 blev stolene sat på auktion på Casanovas populære facebookside. Auktionerne løb frem til og med søndag.

De seks Arne Jacobsen stole indbragte 41.410 kr. til Børnecancerfonden.

- Med hensyn til, om vi er tilfredse med det, som vi fik ind på de første 6 stole, så vil man jo altid gerne have endnu flere penge i kassen til de små børn. Så helt tilfreds bliver man nok aldrig. Men jo, jeg er stolt af de lidt over 41.000 kr., som vi har samlet ind. Vi er sikker på, de kan gøre en lille forskel. Siger Sussie Holm-Hansen til RetailNews.

Sussie Holm-Hansen løfter sløret overfor RetailNews og fortæller, at hun står klar med en ekstra speciel stol, som snart ryger på auktion. Stolen er malet af en kendt dansk sanger, og forventningerne er, at den vil indbringe flere penge end de andre tilsammen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062